Simple Living i Galleriet

galleri-7_Fotor
HVEM:
Ann-Kerstina Nielsen.
Grafisk kunstner og galleriejer.
15m2 galleri, 40m2 baglokale, lille kælderværksted og dejlig stor baggård.

 

ann-2_Fotor

 

I galleri 21 C, midt i Svendborg har Ann-Kerstina bygget en lille oase op.

Ann-Kerstina laver grafisk kunst, som hun sælger fra sit lille galleri. Da hun startede galleriet, for 8 år siden, var hendes drøm, at gøre hendes kunst til hendes levevej. Hun drømte om, at gøre livet så simpelt og uafhængigt som muligt.

Ann-Kerstina er oprindelig uddannet indenfor textil branchen, men har altid lavet grafisk kunst og eksperimenteret sig frem med forskellige materialer. Ann-Kerstina laver også lokale kunstprojekter i samarbejde med andre kunstnere.

Lige for tiden er det projektet om “Vera” der fylder meget. Nogle kender måske postkortene, som også er blevet til en portrætbog af 100 kvinder, tasker i pvc banner fra torvet og en fiktiv historie om kvinden “Vera”.

 

 

galleri-6_Fotor

 

Det lille galleri

Galleri 21C er et meget lille galleri. Det er hovedsageligt Ann-Kerstinas egen kunst der findes i galleriet.

Ann-Kerstina laver mest grafisk kunst og der er masser af eksempler på hendes forskellige materialer, som hun bruger.

 

 

galleri-5_FotorGalleriet er præget af gamle fund, som bruges til interiør og det fungere rigtig fint til Ann-Kerstinas grafiske kunst.

 

 

galleri-2_FotorDøren til baglokalet, er tapet til, med udklip om Vera projektet.

 

Ren genbrug

I baglokalet lever Ann-Kerstina sit liv. Hele hendes livsstil omhandler kunst og kreative projekter, gerne sammen med andre kunstnere.

Baglokalet er indrettet med rum og plads til hendes hverdag, afslapning og gæster. Her er plads til store tanker og masser af ideudvikling.

Indretningen bæger præg af, masser af genbrug og bæredygtighed. Alle de fine og finurlige fund pryder rundt i rummet og de få m2 har mange gode funktioner og personlig stemning.

 

ophold-1_FotorEn gammel postvogn er lavet om, til en lille sofa.

 

 

ophold-7_FotorDe to døre til galleriet og ned til kælderen er store inspirationstavler, med masser af postkort, udklip og huskesedler.

 

 

ophold-5_FotorOpholdsrummet skal rumme de mange funktioner, som Ann-Kerstina har brug for i sin hverdag. Spisebordet er centralt og hele rummets hjerte.

 

 

ophold-4_FotorRådyrhoved lavet af gammel cykelsadel og jernstyr.

 

 

ophold-8_FotorEn hyggelig afsides krog med praktisk opbevaring, er også blevet til en siddeplads.

 

 

ophold-15_FotorFra rummet, er der en stor dør, som åbner op, ud til gården.

 

 

ophold-13_Fotor

 

BOLIGSTYLISTEN

Mit besøg hos Ann-Kerstina var dejligt overraskende og jeg blev enormt fascineret af hendes livstil og særligt hvordan hun har formået at leve sin drøm ud.

Jeg er helt vild med hendes indretning, som jeg er sikker på, er helt tilfældig, men alligevel sat sammen ud fra hendes kunstneriske og æstetiske sans.

Indretningen er fed og personlig, faktisk er det indbegrebet af “simple living”, hvor vores tid er mest kostbar. Vores hjem skal fungere som base og tingene skal have en funktion. Vi skal gerne kunne leve på få m2 og vores økonomi skal ikke dominere vores liv for meget.

Ann-Kerstina lever i hendes bagrum, hun har en lille lejlighed, men her soverhun og har sit tøj, ellers lever hun sit simple kunstnerliv på disse m2.

 

 

gård-6_FotorDen åbne dør ud i gården, giver mere plads og forlænger også følelsen af sommeren.

 

 

Storbystemning i baggården

Gården er helt fantastisk, selv på en regnvejrsdag. Der emmer af storby i baggården og hyggestemning. Den deles af flere lejligheder, men alle kender hinanden og snakker sammen, så det er helt naturligt at opholde sig her og måske bliver det til en lille fest.

 

gård-5_Fotor

 

 

gård-1_FotorEn snert af industri i form af platforme i jern og planter i krukker og gamle konserves dåser.

 

 

ophold-2_FotorStabel af de skønne Vera bøger.

 

Vera er skabt her

Grafik galleri 21C er bestemt et besøg værd, bare gåturen omkring kirken og det lille stræde fra Møllergade, er smuk.

Ann-Kerstina er også en fantastisk formidler af hendes ting og projekter.

Du kan se mere om “Vera” på Facebook under “Vera- lutterlagkage”. I galleriet kan du købe bogen med de 100 portrætter af fynske kvinder.

Sammen med kunstmaleren Per Buk er Ann-Kerstina i gang med projektet “kunst med børn i verden”, som du ligeledes kan finde mere om på Facebook.

Grafik galleri 21C ligger i Møllergade 21C, ved Svendborg torv.